Når dit flersprogede barn starter i dagtilbud: Om tilknytningens betydning

Børn har et medfødt behov for at udvikle “tryg” tilknytning til deres forældre. Tryg tilknytning etableres, når du som forælder konsekvent imødekommer dit barns fysiske og emotionelle behov. Hvis dit barn er sulten, giver du det mad. Hvis dit barn er ked af det, trøster du det. Gennem dette konsekvente samspil lærer dit barn, at du er en pålidelig omsorgsgiver, og der opbygges en dyb tillid i barnet. Dit barn ved, at du er en sikker og tryg base, og derfor begynder det at udforske verden, velvidende, at det altid kan regne med dig, når det har brug for hjælp eller trøst.

Tryg tilknytning er et stort forskningsområde, og studier viser, at børn med tryg tilknytning i den tidlige barndom udvikler sig bedre på mange områder, herunder kognitivt, emotionelt og sprogligt (fx Deneault et al., 2023; van IJzendoorn et al., 1995). Det særlige ved tryg tilknytning er, at det tager tid og konsekvens at opbygge. For primære omsorgsgivere er det ofte ikke et problem, fordi tre vigtige faktorer er på plads: (1) barnet skal kun tilknytte sig én eller to forældre, (2) forældre tilbringer naturligt meget tid med deres børn, og (3) forældre er som regel naturligt lydhøre over for deres barns behov.

Men når børn starter i dagtilbud, skal de begynde forfra. Dit barn skal nu udvikle tryg tilknytning til en helt ny voksen – eller måske endda flere nye voksne.

At udvikle tryg tilknytning til sekundære omsorgsgivere

Psykologer omtaler de nye voksne, som dit barn skal udvikle tryg tilknytning til, som “sekundære omsorgsgivere”. Processen for at opbygge tilknytning ser ud til at være den samme i denne sammenhæng: Når de nye omsorgsgivere yder konsekvent fysisk og emotionel omsorg, slapper dit barn af i situationen og bliver tryg. Forskningen viser dog, at børn kan bruge mange måneder på at udvikle denne tilknytning. Én gruppe ser ud til at have det særligt svært: børn med en anden sproglig og kulturel baggrund end personalets.

I et amerikansk studie af Howes og Shivers (2006) fulgte forskerne mere end 200 børn, der var startet i vuggestue og børnehave, over en seksmåneders periode. De fandt, at børn, som ikke delte de voksnes sproglige og kulturelle baggrund, havde en tendens til at forblive utrygge: De var mindre tilbøjelige til at opsøge hjælp eller trøst hos en voksen, når de havde det svært.

Sprogbarriere og kulturelle forskelle

Når børn starter i dagtilbud med begrænset eller intet kendskab til det sprog, der bliver brugt (dansk i dette tilfælde), mister de et af de vigtigste redskaber, andre børn har til at tilpasse sig en ny kontekst: sprogforståelse. Et typisk dansk barn kan ikke sige ret mange ord, når det starter i vuggestue, men det forstår faktisk en hel del. Og det hjælper barnet i den belastende situation, hvor det nu skal være adskilt fra sine forældre og passes af sekundære omsorgsgivere. Børn med en anden sproglig baggrund end dansk har ikke denne fordel, hvilket kan gøre processen endnu mere belastende for dem.

Kulturelle forskelle kan også forstærke belastningen. Anderledes mad, anderledes måder at være sammen på og så videre giver barnet endnu flere ting at skulle navigere i.

Som reaktion på denne belastning kan dit barn opføre sig meget stille i løbet af dagen i dagtilbuddet (efter at have grædt meget ved aflevering). Stilheden er længe blevet anset som en effekt af sprogtilegnelsesprocessen, hvor tanken er, at barnet bliver stille, fordi det lytter (Krashen, 1982). Men forskningen understøtter faktisk ikke denne påstand (Kan et al., 2025; Roberts, 2014). Stilhed kan lige så vel være et tegn på, at barnet føler sig utrygt. De første to uger i dagtilbud er hårde for alle børn, men det er et godt tegn, hvis dit barn begynder at kommunikere med de voksne ved at pege, lave lyde eller tale på sit eget sprog i denne periode. Det er et dårligt tegn, hvis dit barn stadig er meget passivt og ikke-kommunikerende i dagtilbuddet efter nogle uger.

Generte børn har en tendens til at være mere utrygge i opstartsperioden (Harris, 2019), men det er vigtigt, at generthed ikke bruges som forklaring på, hvorfor nogle børn ikke tilknytter sig. Tilknytning formes først og fremmest af, hvordan de voksne reagerer.

Udfordringen ved institutionel pasning

En grundlæggende barriere for tilknytning i en daginstitution er antallet af voksne, barnet skal forholde sig til. Fra et tilknytningsteoretisk perspektiv burde børn ideelt set kun have én sekundær omsorgsgiver i begyndelsen af deres tid i dagtilbud, og efterhånden som barnets tilknytning vokser, kunne nye voksne tilføjes. Sådan fungerer danske vuggestuer og børnehaver dog sjældent i praksis.

Virkeligheden er, at dit barn formentlig vil møde flere nye omsorgsgivere i institutionen. Det udgør et potentielt stort problem for barnet: Hvem er der for barnet, når det ankommer om morgenen? Vil den person være tilgængelig i løbet af dagen? Hvad med om eftermiddagen? Det er ikke ideelt set i et tilknytningsteoretisk perspektiv. Når det er sagt, er børn modstandsdygtige, og de kan – og gør det ofte – udvikle tryg tilknytning over tid i daginstitutionen. Så hvad gør forskellen?

Råd til at hjælpe dit barn med at udvikle tryg tilknytning

• Inden opstart kan du besøge institutionen sammen med dit barn og møde de fagprofessionelle, der skal passe det. Vær meget entusiastisk (også selvom du ikke føler det indeni), så dit barn fornemmer, at du er positiv over for de nye voksne.

• Aftal med personalet, at én medarbejder skal være dit barns “primære voksen” i de første uger. Koordiner med denne person, så du kan aflevere og hente dit barn i vedkommendes arbejdstimer.

• Deltag i dit barns opstart, og hold dit barns ophold kort de første dage. Efterhånden som dit barn bliver mere fortroligt med stedet, kan du begynde at forlade det i længere og længere perioder.

• Kom også konsekvent. At tage et par fridage hjemme med dit barn kan have en nulstillingseffekt, der undergraver noget af fremgangen.

• Tilbyd at lære personalet nogle vigtige ord eller fraser på dit barns sprog, og skriv en liste over nøgleord ned, som de kan bruge med dit barn. Det hjælper med at mildne sprogbarrieren. Pædagogerne vil gerne hjælpe!

Der er mange potentielle fordele ved det danske dagtilbudssystem

Dette blogindlæg er ikke ment som noget, der skal gøre dig nervøs for, at dit flersprogede barn skal i dagtilbud. Der er så mange potentielle fordele ved at gå i en dansk vuggestue og børnehave, fordele som bliver synlige, når barnet er faldet til. Fra sprog og socialisering til at blive en del af et fællesskab med andre børn – dit barn har meget at vinde ved at være der. Udfordringen ligger i selve opstartsfasen, og jeg håber, at denne artikel kan hjælpe netop med dét.

Referencer

Deneault, A.-A., Duschinsky, R., van IJzendoorn, M. H., Roisman, G. I., Ly, A., Fearon, R. M. P., & Madigan, S. (2023). Does child–mother attachment predict and mediate language and cognitive outcomes? A series of meta-analyses. Developmental Review, 70, 101093.

Harris, R. (2019). Re-assessing the place of the “silent period” in the development of English as an Additional Language among children in Early Years settings. TEANGA, the Journal of the Irish Association for Applied Linguistics, 10, 77–93.

Howes, C., & Shivers, E. M. (2006). New child–caregiver attachment relationships: Entering childcare when the caregiver is and is not an ethnic match. Social Development, 15(4), 574–590.

Kan, P. F., Jones, M., Meyers-Denman, C., & Sparks, N. (2025). Emergent bilingual children during the silent period: A scoping review of their communication strategies and classroom environments. Journal of Child Language, 52(3), 558–591.

Krashen, S. D. (1982). Principles and practice in second language acquisition. Pergamon Press.

Roberts, T. A. (2014). Not so silent after all: Examination and analysis of the silent stage in childhood second language acquisition. Early Childhood Research Quarterly, 29(1), 22–40.

van IJzendoorn, M. H., Dijkstra, J., & Bus, A. G. (1995). Attachment, intelligence, and language: A meta-analysis. Social Development, 4(2), 115–128.