Det er normalt at være tosproget og flersproget

Det er ikke noget særligt at vokse op to- eller flersproget. Det estimeres, at mindst halvdelen af verdens befolkning vokser op med mindst to sprog. Sprogforskere skelner mellem to overordnede typer af tosprogethed:

• Simultant tosproget: Et barn, der vokser op med to modersmål. Det er typisk tilfældet, når barnets forældre har forskellige modersmål, og begge forældre aktivt bruger deres sprog med barnet.

• Sekventielt tosproget: Et barn, der starter livet med ét modersmål og senere lærer et ekstra sprog.

Sprogforskere skelner desuden mellem receptive og produktive sprogfærdigheder. Receptive færdigheder handler om evnen til at forstå et sprog, mens produktive færdigheder handler om, i hvilket omfang man kan tale et sprog. Det er ret typisk for mange flersprogede børn, at de udvikler gode receptive færdigheder på deres herkomstsprog (de kan forstå deres forældres sprog), men det varierer meget, hvor gode de bliver til de produktive færdigheder. I mit forskningsarbejde finder jeg, at cirka halvdelen af børn med en anden sproglig baggrund rent faktisk kan tale deres forældres sprog flydende.

Bliver mit barn sprogligt forsinket?

Mange forældre spørger, om det vil forsinke deres barns sprogudvikling, hvis barnet eksponeres for flere sprog. Svaret er lidt kompliceret, men det korte svar er nej. Nogle flersprogede børn kan på overfladen virke lidt langsommere til at udvikle det enkelte sprog sammenlignet med etsprogede børn. Men når man ser på barnets samlede sprogfærdigheder på tværs af sprog, finder man, at barnet kan lige så meget sprog som etsprogede – hvis ikke mere.

Det er særligt inden for ordforråd, at man kan opleve, at barnet har nogle “huller”, men disse kan udfyldes, og over tid udvikler barnet stærke færdigheder på begge sprog, mens det etsprogede barn stadig kun behersker ét sprog. Hvis der er problemer med barnets sprogudvikling, vil de som regel være knyttet til sprogmiljøet og ikke til barnets iboende evne til at lære flere sprog.

Sådan skaber du et godt sprogmiljø for dit flersprogede barn

For at udvikle flere modersmål har børn brug for et godt sprogmiljø. Her er nogle overordnede ingredienser:

1. Kommunikativt behov: Børn udvikler sprog som en løsning på et problem – de vil kommunikere med deres forældre, men starter med begrænsede muligheder som gråd. Over tid knækker barnet koden til sproget. Problemet for flersprogede børn opstår, hvis kommunikationen med forældrene kan klares med ét sprog frem for to. For eksempel, hvis forældrene er dansk og tysk, men taler dansk indbyrdes, kan barnet nøjes med at udvikle produktive færdigheder på dansk.

2. Sproginput: For at tilegne sig et sprog har børn brug for tilstrækkelig eksponering. Hvis en af forældrene tilbringer væsentligt mindre tid med barnet, kan det forventes, at barnet lærer den forældres sprog langsommere.

3. Kvaliteten af interaktion: Børn lærer sprog bedst, når de tales med – ikke til. Interaktion betyder samspil med barnet, hvor vi tilpasser os barnets behov og giver plads til, at barnet kan øve sig.

Stagnering & sprogtab på modersmålet

Nogle forældre oplever, at det går fint med deres barns udvikling af modersmålet, men når barnet starter i dagtilbud, er det som om, det hele går lidt i stå. Det hedder “sproglig stagnering”. Årsagen er, at barnet nu eksponeres for meget mindre af forældrenes sprog i løbet af dagen. Samtidig bliver det klart for barnet, at forældrenes sprog er i minoritetsposition — det kan måske ikke bruges til særlig meget uden for hjemmet. Svaret på dette problem er naturligvis ikke at holde barnet hjemme, for barnet har også brug for at lære samfundets sprog og kultur. Forældrene skal dog fra nu af være ekstra opmærksomme på at skabe et sprogligt rigt miljø i hjemmet på herkomstsproget eller herkomstsprogene. Gryden skal holdes i kog. Heldigvis er flersprogede børn gode til at gøre meget med mindre, og så længe I bliver ved med at interagere med jeres barn så meget som muligt på eget sprog, skaber I betingelserne for fortsat sprogudvikling.

Hvis I begynder at tale majoritetens sprog i hjemmet — og dermed holder op med at tale jeres eget sprog med barnet — vil barnet ret hurtigt begynde at glemme herkomstsproget. Det kaldes “sprogtab” og er et velkendt fænomen i sprogforskningen. Min klare anbefaling er derfor, at I undgår at bruge majoritetens sprog med barnet, hvis det ikke er jeres eget modersmål. Undtagelsen er, hvis en af forældrene har majoritetens sprog som modersmål — selvfølgelig skal man give sit sprog videre til barnet, det er jo hele pointen. Men desto vigtigere er det, at forælderen med minoritetssproget bliver ved med at kommunikere med barnet via sit herkomstsprog.

Fem tips til sprogudvikling

Der er mange ting, man kan gøre for at skabe et godt sprogmiljø på sit eget sprog, men her er fem vigtige tips:

1. Tal sammen som familie om jeres sproglige ønsker.
   Det er vigtigt, at begge forældre sætter ord på deres sproglige ønsker for barnet. Hvilke sprog vil I gerne have, at barnet tilegner sig – og hvorfor? Hvordan kan I støtte hinanden i at nå jeres mål, også når det er udfordrende? Denne type samtale skaber grobund for jeres fælles sprogmiljø.

2. Kommunikér tidligt og ofte med barnet.
   Så snart dit barn bliver født, skal du begynde at tale til barnet. Børn begynder at tilegne sig sprog fra den dag, de bliver født. Vi hører det første ord omkring den første fødselsdag, men i løbet af det første leveår er barnets hjerne i fuld gang med at knække koden til sprogets lydstruktur, samtidig med at barnet begynder at opdage, hvordan ord fungerer. Al den udvikling afhænger af, at barnet har noget sprog at arbejde med.

3. Fortolk, gentag og udvid.
   Når dit barn kommunikerer, så fortolk på dit eget sprog, hvad du tror, barnet forsøger at kommunikere. Hvis barnet peger på en bamse, kan du fx sige: “Vil du gerne have bamsen?” Når barnet er begyndt at tale, så vær konsekvent i at gentage barnets ytringer — så hører barnet en mere kompleks model af det, de lige har sagt. Hvis barnet siger “Bamse nu!”, kan du gentage og udvide: “Du vil gerne have din bamse lige nu. Værsgo, skat.” Denne strategi er meget effektiv og vil hele tiden understøtte barnets sprogudvikling.

4. Leg sammen med dit barn.
   Børn øver deres spirende sprogfærdigheder gennem leg. Når du leger sammen med barnet, får det endnu mere ud af øvelsen. Voksne er fantastiske legekammerater, fordi vi leger for at støtte barnet, og rent sprogligt har vi en tendens til at drysse mere komplekst sprog ind i legen. Det er rigtig godt for barnets sprogudvikling.

5. Læs bøger højt på dit sprog.
   Højtlæsning er en effektiv måde at stimulere sprogudviklingen på. Billedbøger præsenterer børn for mange nye ord, som ofte understøttes visuelt. Højtlæsning er også en nydelig og beroligende aktivitet, som skaber gode muligheder for samtale om det, I læser. Som forælder kan du stoppe op undervejs og tale med dit barn om bogens indhold — så får dit barn endnu mere øvelse i at bruge sproget. Efterstræb at læse en bog højt mindst én gang om dagen.