Hvorfor slår forældre over til dansk i REMA 1000? Om sprogskift, social kontrol og retten til sit eget sprog

For nyligt var jeg i et REMA 1000, og jeg hørte noget ved indgangen, som er meget almindeligt for forældre med et andet modersmål end dansk. En mor var på vej ind i butikken med sine børn. Hun talte med børnene på deres herkomstsprog, men slog over til dansk, så snart de var inde i butikken. Jeg kunne høre, at hun ikke talte dansk særlig flydende, men alligevel fravalgte hun det sprog, hun taler bedst, og som hendes børn tilsyneladende også forstår. Hvorfor?

Denne type observation er velkendt inden for sociolingvistik og kaldes et situationelt kodeskift. Det er, når konteksten gør, at man ændrer, hvilket sprog man taler. Jeg spurgte ikke moren, hvorfor hun gjorde det (det ville være meget uhøfligt og grænseoverskridende i min optik), men sociolingvistisk forskning peger på flere mulige årsager:

Sproglig usikkerhed og integration: De fleste indvandrere vil gerne passe ind i fællesskabet. Man har en oplevelse af, at man "bør" tale dansk i det offentlige rum. Den hårde tone om indvandrere i den offentlige debat kan også være medvirkende til, at mange gerne vil vise, at man er en "god" indvandrer. Så man slår over til dansk, når man går ind i REMA 1000.

Social kontrol: Man hører tit om social kontrol i indvandrermiljøer, men der er også social kontrol i det offentlige rum. Moren er opmærksom på, at hun har et "publikum", når hun færdes uden for hjemmet. I mit eget forskningsarbejde har jeg interviewet forældre, som har fået uønskede kommentarer og tilråb som: "I Danmark taler vi dansk!" Selv om sådanne oplevelser er relativt sjældne, kan én ubehagelig episode sætte sig fast. Derfor kan nogle vælge at skifte til dansk for at undgå nye konfrontationer, og ikke mindst for at skåne sine børn.

(En sidebemærkning: Jeg har også hørt fra nogle danskere, at det er lidt uhøfligt, når man taler et sprog i det offentlige rum, som andre ikke kan forstå. Jeg kan faktisk godt forstå denne pointe, for den handler tilsyneladende om inklusion af ens medborgere. Men jeg vil gerne pointere, at jeg personligt har mødt massevis af danske turister i Vancouver og Calgary, som bare snakker løs på dansk, selv om de taler flydende engelsk.)

Ønske om at lære børnene dansk: Mange forældre med et andet herkomstsprog vil også gerne hjælpe deres børn med at tilegne sig dansk. Måske har de hørt fra fagprofessionelle, at deres børns dansk er "forsinket" eller utilstrækkeligt. Børn med andre herkomstsprog end dansk er overrepræsenteret i indsatsgrupperne til særlig og fokuseret indsats ifølge sprogvurderingsprogrammet. Så forældrene kan ofte sidde med en følelse af, at deres børn er bagud. Så kan det give god mening for dem at slå over til dansk en gang imellem for at styrke danskfærdighederne.

Sagen er, at der nok ikke er en enkel forklaring på morens kodeskift. Det kan sagtens være en blanding af alle tre – og flere.

Konsekvenser for børnenes herkomstsprog

Set fra et herkomstsprogsperspektiv er dette mønster ikke trivielt. Når familiens sprog konsekvent henvises til det private rum, mens dansk bliver det offentligt legitime sprog, sender det et stærkt signal til børnene om, hvilke sprog der har høj status. Det kan både reducere deres eksponering for herkomstsproget og påvirke deres opfattelse af dets værdi. Begge dele kan få betydning for, hvor godt de senere kommer til at beherske sproget.

Det er forældres menneskeret at give deres børn deres sprog

Man siger tit i fagkredse, at et stærkt modersmål gør det lettere for børnene at lære dansk. Det bruges som argument til at legitimere, hvorfor man skal opmuntre forældre til at tale deres eget sprog. Det kan godt være, at jeg er lidt radikal på det punkt, men jeg bryder mig ikke om argumentet. Det er sandt nok, at et stærkt modersmål med de medhørende velstimulerede kognitive færdigheder støtter et barn i at lære et nyt sprog. Men den vigtigste grund til, at forældre skal give deres herkomstsprog videre til deres børn, er, at det er deres menneskelige ret, og at det betyder så meget for barnets senere identitet og tilknytning til sin herkomst.

Forældre skal (desværre) være modstandsdygtige i det offentlige rum

I min private praksis har jeg mødt mange forældre, som synes, det er svært at bruge deres eget sprog i det offentlige rum. De mærker det implicitte pres til at tale dansk. Jeg siger altid til dem, at jeg forstår den følelse, de sidder med, men at de skal øve sig i at være modstandsdygtige over for social kontrol. Deres modvilje mod at bruge deres eget sprog i det offentlige rum er ofte meget bundet op på frygt for uønskede blikke og kommentarer. Andres uvidenhed skal dog ikke gå ud over deres børns udvikling. Samtidig er vi med til at oplyse verden om herkomstsprogs betydning, når vi tør fortælle om, hvorfor vi taler vores eget sprog med vores egne børn. Jeg siger også, at de fleste danskere er positivt stemt over for det, og det kan man overse, når man har oplevet ubehagelige episoder.

Vil du læse mere om, hvordan man styrker børns herkomstsprog? Jeg har samlet lidt viden og inspiration her.