Hvor mange børn med minoritetssproglig baggrund lærer deres forældres sprog i Danmark?

Hvis du opdrager børn i Danmark med et andet sprog end dansk i hjemmet, har du nok spurgt dig selv: Vil mit barn faktisk kunne tale mit sprog? Vil de kunne snakke med deres bedsteforældre, knytte sig til vores kultur og føle sig hjemme i begge verdener?

Det er præcis det spørgsmål, jeg undersøgte i et nyligt pilotstudie, og svaret er: ikke så godt, som vi måske håber — og både forældre og fagprofessionelle er nødt til at være mere opmærksomme.

Hvad viste studiet?

Pilotstudiet, der er publiceret i Kognition & Pædagogik (2025), undersøgte 33 unge voksne i Danmark, der var vokset op med et herkomstsprog — altså et andet sprog end dansk, som en eller begge forældre talte. Via spørgeskemaer og opfølgende interviews undersøgte jeg, hvor godt disse unge voksne faktisk havde tilegnet sig deres forældres sprog.

Resultaterne var afslørende. Størstedelen — 76 % — kunne i det mindste klare sig i hverdagssituationer på deres herkomstsprog. Men næsten en fjerdedel (24 %) rapporterede, at de slet ikke eller kun meget begrænset kunne tale sproget. Hvad angår læsning og skrivning, var billedet endnu mere broget. Og bemærkelsesværdigt nok svarede 76 % af respondenterne, at de ønskede, de var bedre til deres forældres sprog.

Det er ikke et lille tal. Tre ud af fire personer, der er vokset op i flersprogede familier i Danmark, bærer på et stille ønske om, at tingene havde været anderledes.

At forstå er ikke det samme som at tale

Et af de tydeligste mønstre i dataene var et misforhold mellem, hvad deltagerne kunne forstå, og hvad de kunne sige. De fleste kunne godt følge med, når forældrene talte herkomstsproget til dem. Langt færre kunne svare flydende, føre en fuld samtale eller udtrykke sig naturligt på sproget.

Det er faktisk et udbredt mønster inden for herkomstsprogstilegnelse — børn optager sproget passivt, men får ikke altid tilstrækkelig mulighed eller opmuntring til at bruge det aktivt. Og hvis vinduet for aktiv brug lukker tidligt i barndommen, kan det være meget svært at åbne igen — men det er langtfra umuligt! Jeg lærte selv dansk som 21-årig, om end gennem en stor indsats.

Den vigtigste enkeltfaktor: Tidlig sprogeksponering

Blandt dem, der voksede op med et flydende herkomstsprog, var der ét fælles træk: Deres forældre fortsætte med at bruge sproget med dem gennem hele barndommen, selv efter børnene begyndte i dansk vuggestue eller skole. Blandt dem, der kæmpede med sproget, var der typisk et tidspunkt, hvor herkomstsproget stille og roligt blev droppet i hjemmet — enten fordi den ene forælder kun talte dansk, eller fordi familien gradvist skiftede over til dansk, efterhånden som det blev det dominerende sprog i dagligdagen.

Dette fund stemmer overens med, hvad international forskning allerede viser: Herkomstsproget er sårbart. Når børn begynder i danske institutioner, og dansk bliver det primære sprog i deres verden, kan herkomstsproget hurtigt gå i glemmebogen — medmindre forældre aktivt og konsekvent holder fast i det.

En bemærkning om søskenderækkefølge

Et interessant mønster dukkede også op i forbindelse med søskende: Yngre søskende havde en tendens til svagere færdigheder på herkomstsproget end deres ældre brødre og søstre. Forældre talte ofte herkomstsproget mere konsekvent i de første år af forældreskabet, men i takt med at der kom flere børn, og hverdagen blev travlere, aftog indsatsen sommetider. Hvis du har yngre børn derhjemme, er det værd at have for øje.

De myter, der kommer i vejen

Flere af deltagerne fortalte, at deres forældre havde fået råd — nogle gange fra pædagoger eller lærere — om, at det ville forvirre barnet at tale flere sprog i hjemmet, eller at det vigtigste var at fokusere på dansk med henblik på barnets fremtid. Det er dog vigtigt at bemærke, at de fleste af deltagerne var i dagtilbud i 00’erne, og at denne konstatering derfor ikke nødvendigvis er repræsentativ for praksis i dag.

Dette råd er ikke understøttet af forskning. Faktisk forholder det sig modsat. Undersøgelser viser, at stærke færdigheder på førstesproget faktisk understøtter udviklingen af flertalssproget og læsefardigheder — ikke hæmmer dem. Tosprogethed forårsager ikke sprogforsinkelse, og hjernen er ikke for lille til at håndtere to sprog. Disse er vedvarende myter, og de har reelle konsekvenser for familier, der handler på dem.

Heldigvis tegner der sig et mere positivt billede i dag. En af respondenterne, som selv var blevet mor, fortæller, at hun i starten talte dansk med sit barn — men at pædagogen i vuggestuen opmuntrede hende til at anvende sit modersmål i stedet. Den slags vejledning kan gøre en reel forskel for familierne.

Mere end sprog: Identitet og trivsel

Måske den mest bevægende del af forskningen kom frem i interviewene, hvor deltagerne fortalte om, hvordan det føltes at vokse op uden fuld adgang til forældrenes sprog.

Mange beskrev en fornemmelse af ikke at høre fuldt ud til nogen steder — ikke helt dansk, men heller ikke helt en del af forældrenes kulturelle verden. Flere talte om skam: skam, når slægtninge påpegede deres begrænsninger, skam når forældre talte herkomstsproget offentligt og andre reagerede negativt. Nogle beskrev, hvordan det påvirkede deres relationer til familiemedlemmer i udlandet, eller hvordan kommunikationen med en forælder var brudt ned, fordi de simpelthen ikke delte et fælles sprog med tilstrækkelig dybde.

17 % af respondenterne sagde, at deres trivsel som børn var blevet påvirket af, at de ikke var bedre til deres herkomstsprog. Og 36 % havde oplevet, at andre voksne reagerede negativt, da deres forældre talte herkomstsproget til dem — en oplevelse, der meget tidligt kan lære et barn, at herkomstsproget er noget at skamme sig over snarere end noget at være stolt af.

Hvad det betyder for dig som forælder

Den gode nyhed er, at det mest kraftfulde redskab, du har til rådighed, er noget, du allerede besidder: dit sprog.

Forskning — herunder dette nye danske studie — viser konsekvent, at det mest effektive, forældre kan gøre, er at fortsætte med at tale deres herkomstsprog med deres børn — selv når det er nemmere at skifte til dansk, selv når barnet begynder at svare på dansk, og selv når ingen andre i din omgangskreds tilsyneladende gør det samme.

Her er et par praktiske råd:

• Drop ikke sproget, når dit barn begynder i vuggestue eller skole. Det er præcis på dette tidspunkt, at herkomstsproget er mest sårbart.

• Du behøver ikke vælge mellem dit sprog og dansk. Børn kan udvikle begge. Stærke færdigheder på herkomstsproget understøtter — snarere end hæmmer — danskudviklingen.

• Hvis du har mere end ét barn, skal du være opmærksom på, at yngre søskende måske ikke får tilstrækkelig øvelse med herkomstsproget.

• Hvis en fagperson nogensinde råder dig til at holde op med at tale dit sprog derhjemme, så bed dem om den forskning, der ligger bag det råd. Evidensbaseret vejledning siger det modsatte.

Dit sprog er ikke et problem, der skal løses. Det er en gave — for dit barns identitet, familibånd og fremtid.